Specimenfiskeri

Dejlig specimen Suder (Tinka-Tinka)

En rigtig specimenfisker higer hele tiden efter at fange en helt bestemt fisk også kaldet for (Targetfisk) eller en fisk med en helt bestemt størrelse, kropsform eller en fisk med en lidt special / unik farve.

Når man starter op med denne type fiskeri, gælder det for langt de fleste specimen fiskere at få sat sig et mål for hvor stor en fisk man egentlig gerne vil fange, når man så har opnået dette med den ønskede succes - Ja så sætter man sig et nyt og måske lidt svære mål.

For de fleste betyder dette at man efter et stykke tid ikke længere kan nøjes med at fiske i sine "lokale vandpytter" da fiskene her bare ikke er store nok mere, det er så her at man skal vurdere hvad det er man vil med sit fiskeri, mine egne personlige mål skifter altid meget, alt efter hvor meget tid / penge jeg har lyst til at bruge på transport osv. i enkelte perioder har jeg fisket et vand der ligger små 200km fra min bopæl, og i andre perioder gider ikke engang at køre 70km for at komme til et godt vand, i de perioder hvor jeg ikke vil køre ret langt, ændrer jeg gerne mine mål fra at ville fange den store fisk til at fange en special fisk f.eks (koikarpe, guldfisk osv.) som jeg ikke har fanget før, eller som på en anden måde er unik, denne type fiskeri kan være mindst lige så tilfredsstillende når man så endelig sidder med den speciale fisk i favnen: (Har fået en del fisk på denne måde i 2014)

Fællesnævneren for de to typer fiskeri er at man skal være yderst passioneret for sit fiskeri og være villig til at lægge de mange timer det kræver for at opnå sine mål, når jeg besøger en ny sø bruger jeg utrolig meget tid på at insamle så meget information om søen som mulig før jeg begynder fiskeriet, nogle af de mere basale ting er at finde dybdekort og tale med andre der har fisket søen før mig, fisker man efter karper vil man ofte kunne finde pladser eller spor efter fiskene der er usynlige når man er over vandet, en anden ting som mange glemmer når de starter med at fiske et nyt vand er at iagttage søen en tidlig eller sen aften helt uden at have fiskegrejet med, det viser sig ofte at tiden hvor man ikke fisker, er mindst lige så vigtig som den tid hvor man fisker aktivt og med linerne i vandet.

Når jeg så starter med at fiske spreder jeg mine fisketimer så meget, at jeg har mulighed for at finde ud af om der er perioder, hvor fiskene er mere aktive end andre, efter et stykke tid ved vandet begynder der gerne at vise sig et mønster af, hvornår huggene falder og i hvilke områder der er aktivitet i, nogle søer er bare natsøer mens andre er rene dagsøer, det er sjældent så simpelt at der er en plads der altid er god uanset vejret og årstiderne, derfor er det en god ide at føre fangstrapport eller Logbog, så kan man danne sig et overblik og en bedre forståelse af de ting der sker ved søen, når jeg føler at jeg ved at finde en forståelse af de ting der sker i søen, jeg målretter gerne mit fiskeri således at det bliver optimeret mest muligt, dette kan nemt varrigere fra kun at fiske to timer en aften, til at fiske intensivt i en uge hver eneste nat i en periode der har vist sig at være god.

Det allervigtigste for at blive en god specimenfisker, er efter min mening at opnå den evne at forstå / læse vandet og kunne omstille sit fiskeri hurtigt og effektivt med de rigtige redskaber, for at kunne opnå dette skal man bruge meget tid ved vandet.

 

© Copyright 2019 / All Right Reserved

www.allans-medeside.dk

Mvh.. Allan Nielsen