Hårdtfightende Russisk Stør !!

+20kg Russisk stør poserer her i det tidlige morgen lys

+20kg Russisk stør klar til afgang

Oktober 2016

For nogle uger siden var jeg på en overnatning efter størbasserne, inden vejret for alvor slog om til det typiske Danske regn og ruske vejr som vi kender og har for tiden.

Hele aftenen skete der ikke meget, så gik derfor direkte i soveposen i håb om en god nats søvn, men først da solen tittede op ude i horisonten løb min venstre nærdistance stang, så et kontant modhug på 3Lb stangen og 2/0 krogen blev sat, dette kvitterede fisken da også promte på, så bremsen på mit baitrunner hjul roterede så kraftigt derudaf, uden der var noget der hed frigear,  med lidt besværligheder fik jeg fat i mit kamera som lå i teltet og bakset remmen rundt om halsen, så kunne det bare hænge og dingle løst og bagefter se om der var noget der evt. kunne bruges til en lille strimmel film.

Stør hale i morgen lyset

Støren fortsatte ukontrolleret og uden skrupler sin kamp flere gange op og ned af de stejle skrænter, og ud på de dybe partier af søen, ret typisk for de store russiske stør (Bulldozer) Jeg kæmpede videre pr. instinkt og forsøgte at holde trit med de mange kilo muskler for enden af min line, men til sidst slap kræfterne dog op og et pragteksemplar af en russer på hele 20,5 kilo kom på måtten til et par billeder og genudsat igen efter at have betragtet den flotte skabning.

Morgenen gav yderligere 2 mindre stør.

Video med Russisk størfight: https://www.youtube.com/watch?v=0WM5bQE2qJg

Knæk & bræk derude !!

Sensommer havørred !!

Lækker sensommer havørred på 52cm - Hjemtaget

Mit foto setup

September 2016

En rigtig flot og dejlig aften der selvfølgelig skulle udnyttes ved det lille Fynske vandløb, så trods en lidt manglende tiltro, nedbør og vandstand skulle der fiskes, de første strækninger skete der absolut intet, men der jeg lander ved et 45 graders sving med bare lidt dybde i, hamre en god fisk endelig på wobbleren, og en kort fight kunne begynde og inden jeg fik set mig om lå den sikkert i nettet

Den flotte blankfisk var 1,75kg & 52cm.

Knæk & bræk derude !!

Suderfiskeri i Topklasse !!

Hurtigt foto + Hurtig genudsætning

Fleeeeex On

September 2016

Så fik jeg tid til en tur efter suderne (Mit ynglingsfiskeri) med de flotte og stærke Tinca Tinca, og metoden denne gang var en matchstang og waggler flåd, hjemmefra havde jeg klargjort medegrejet, foder & agn + pakket bilen, så den var klar til at rykke mod søen kl. 6,00.

Jeg kom afsted næste morgen og fik slæbt grejet de 200 meter om til den udvalgte plads, og stillet gearet op og rigget stængerne ud, og pladsen blev fodret op med BigFish og Tench fra Browning + farvet foderet mørkt med betonfarve og iblandet pellets, majs, carsters, og klippede orm, krogagnen idag var majs og orm. Fiskeriet startede stille og roligt op for derefter at gå over i bonanza fiskeri, og før jeg fik set mig om var klokken allerede blevet 10,00 og suderne stoppede desværre med at hugge, og jeg opgav fiskeriet.

Jeg havde løbende vejet fiskene under sessionen i en fugtig plastik pose (nænsomt) netop for at slippe for at veje dem til sidst, tallene fra notesblokken blev lagt sammen til ialt 39,8 kilo, fordelt på 18 sudere med et snit på 2,2 kg.

Video med Suderfiskeri: https://www.youtube.com/watch?v=7jkdasIjOdM

Knæk & bræk derude !!

Ny DK-Rekord for Atlantisk Stør !!

Klart den flotteste størart, set med mine øjne - Ny Dansk Rekord

En fejlfri og perfekt stør

September 2016

En fin overnatning tur til Blue Rock i min nyligt afholdte sommerferie, som da også startede ud som lyn og torden med den første fisk som var en mindre russer omkring de 6 kg, og efter yderligere 3 timer kroger jeg den første af 2 Vest atlantisk stør, en flot og perfekt fisk på 7,5 kg rent.

Derefter var der ret stille og der skete der ikke det store, før klokken var tæt på 5,40 var den gal på min midterste stang som lå på 7 meter vand med pellets på håret, så et solidt modhug blev givet, ”FLEX ON” en god kamp var nu igang mens fisken gik dybt, efterfulgt af flere vilde rusk & udløb, men efter knap 10 minutters god og intens fight kom fisken dog til overfladen, hvor den blev landet sikkert, og vejet til 12,4 kg & 138 cm, den var i kanon form – Helt klart den flotteste størart set med mine øjne.

Dags dato har jeg fået diplomet på at den er anerkendt som ny DK-Rekord !!
Ved interesse kan de 2 fisk ses herunder på min youtube:

Video med 7,5 kg støren: https://www.youtube.com/watch?v=-thxO349rRc

Video med DK-Rekorden: https://www.youtube.com/watch?v=jZN07odSXr8

Ny DK-Micro Rekord for Havkarusse !!

Klasse Havkarusse på 18cm

Fine fights de gav på det lette medegrej

August 2016

Under årets sommerferie i det dejlige vestjylland, hvor vi blandt andet gik ture ved flere små & store havne, og som lystfisker går man jo også og kigger ned i vandet for at spotte nogle fisk, og det kunne vi men hvilke arter kunne vi ikke helt tyde.

Så efter hjemkomsten til Fyns land, gik jeg et par dage og gruplede og jeg kunne simpelthen ikke få de små fisk ud af hovedet, og nu er jeg medefisker med et stort M, så derfor planlage mig og kæresten en jomfru tur til smukke lillebælt, for at se om det ferske medefiskeri kunne overføres til salte også, stang i dag var en 3meter polestang, med hovedline på ø0,16mm, et forfang på ø0,12 mm, et 0,8 grams flåd, og til sidst en 16`er spadekrog, agnen i dag var kompostorm, hvor jeg løsfodrede jævnligt med små klippede orm, som skulle gi et duftspor ned gennem vandet.

Et frækt tandsæt de små bæster har

Fiskeriet var ret svært i det krystal klare vand, for havkarusserne stod til tider bare og gloede på min agn, indtil man dirrede lidt i stangen eller rykkede flådet langsomt til siden, så faldt huggene også promte til tider uden de store betænkligheder, fandt dog en god rytme i fiskeriet, men måtte flere gange fjerne agnen fra fisk, da jeg ville have de lidt større eksemplare, og lidt fedt at kunne side og sotere i str. Men pludselig dukker der en lidt større fisk ud fra planterne, den virker lettere forvirret, men trækker sig dog tilbage i sin hule igen, 15 minutter senere dukker den dog op igen og skubber lidt til de andre fisk, for derefter at tage min orm (Fedt) for kunne se med det samme at den var væsentlig større end de andre i spanden bag mig, vi fik havkarussen målt til nøjagtigt 18 cm rent og taget nogle billeder, hvis det nu skulle vise sig at være ny Dansk micro-record for denne art, vi talte fiskene i spanden sammen til samlet 31 havkarusser + 1 sort kutling, som blev genudsat igen med et tak for denne gang.

Altid sjovt at prøve noget nyt, tilmed med 2 nye arter i bogen :-D

Video med DK-Rekorden: https://www.youtube.com/watch?v=k40BCuCXma0

Video med 2havkarusser: https://www.youtube.com/watch?v=K9QtIA09e2Q

Knæk & bræk derude !!

Makrel-bonanza ved Vestkysten

Stangen flexet helt op

BAM - Der var af og til 3-4 makreller

Juli 2016

Makrel Bonanza på Vestkysten
En fantastisk uge er nu slut med familien i sommerhus ved vestkysten, denne gang ved dejlige Ferring, Bovbjerg Strand / Fyr, hvor jeg da selvfølgelig havde et par afstikker ned til kysten når vinden ellers ikke var alt for hård fra vest.

Fantastisk når man pludselig ser brieslinger blev Jagtet helt op på sand / stenbankerne helt inde ved land af makreller, samt de sul...tene måger jagte foroven, så derfor fik Makrellerne da også et skud et par dage, spinne-grejet monteret med traditionelt makrelforfang samt en 35 grams prik, hvilket jeg ikke på nogen måde kom til at fortryde, f.eks denne tur afstikker tur gav som mig 19 makreller.

Video med makrelfiskeri:
https://www.youtube.com/watch?v=DLiBCeWMVjk

Knæk & bræk derude !!

Min livs havørred

En 8 års kamp kulminede denne dejlige solskinsdag

Stål finish

Juli 2016

Lørdag var jeg taget et smut i Åen, vejret var typisk for den danske sommer, overskyet og regn, regn, regn og termometeret viste 21 grader – ideelt til sommerfiskeri i Åen.

Allerede på turens 4 kast, var der bud efter min 2-delte Wobbler, fisket langsomt nedstrøms, krogede jeg en fin havørred på 54cm, som efter en kort fight fik den friheden igen, med besked om et gensyn til næste år.

Tumps Up sir`jeg bare.

Herefter forsvandt tid og sted bare og det ene kast tog det andet, omkring kl.15 kom jeg til en af mine gode pladser fra notesblokken, og wobbleren blev sendt ned over pladsen, efter et par omgange på hjulet kom wobbleren vrikkende perfekt forbi pladsen og med et stod alt bare stille - TJU BANG en grov fisk havde kastet sig frådende over min lille wobbler, jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at nu sad der en rigtig grov fisk for enden af linen, ørreden viste sig allerede i overfalden efter 15 sekunder og her kunne jeg konstatere, ganske som forventet, at det var en STOR ørred.

Fighten var vild og min lette 9 fods stage knagede godt og var spændt helt op til bristepunktet, mens fisken plaskede kaskader af vand efter sig, og spurtede både op & nedstrøms, men den gav dog stille og roligt op efter 10 minuters tovtrækkeri, oppe på land kunne jeg med rystende ben og hænder strække mit målebånd ud til 75 cm og med den bredde og dybde, som han-havørred havde, var det uden tvivl en ny pr. på hele 5 kilo rent. 

Video med Min fortælling: https://www.youtube.com/watch?v=cU6sgcFqKxM

Knæk og bræk derude !!

Snurrebassen lynede i Åen

Fantastisk fisk på 64cm - Genudsat

Juni 2016

Sommer eller mangel på samme, men lige tilpas mængde nedbør, vandstand, godt for os Å-fiskere, det skulle selvfølgelig omsættes til et par timers fiskeri ved Åen.

Jeg fiskede i dag med gennemløber (snurrebassen) i str. 2 i perlemors hvid fra OGP-Paint, efter et godt stykke tid begyndte der at ske lidt og jeg får 2 fine fisk på hhv. 49-50 cm fisk som hurtigt kom ud igen, 1 halv time senere kroger jeg en noget større fisk som bare går dybt fisken og roligt inde foran benene af mig, men da den nærmede sig overfladen, tog fanden ved den og gik derefter nedstrøms ca. 10-15 meter så efter lidt tumult får jeg den bugseret tilbage igen, den rullede stadig et par gange i overfladen, før den blev tilpas medgørlig og til sidst gled i nettet hvor jeg kunne betragte en flot havørred på 64 cm & 2,85 kg.

Min tak & gestus til fisken var genudsætning.

Video: https://www.youtube.com/watch?v=0HrPYPcdBfU

Beklager den ret dårlige videokvalitet..

Knæk og bræk derude !!

Et Højlydt Slurp & BAM

Juni 2016

Havde spottet nogle ret fine karper i en mindre sø, så gik ugen ud på jobbet og tænkte tanken, at det kunne nu være sjovt at se om man kunne være heldig at dappe en af dem, så rigget op med 10 fods spinnestang, 1 slangebøsse, 1 dåse Majs, et halvt franskbrød, 1 flåd-Controller, 1 stykke rundt fakeskum monteret på et simpelt hairrig, grunden til at det ikke blev brød idag på krogen, var at karperne desværre gik ude på en sikkerheds zone på cirka 25 mtr, og der kunne jeg bare ikke kaste brødet ud Øvvv.

Uanset hvad så var der lagt op til en klasse fight på det spinkle grej hvis det nu skulle lykkedes at få enkelt bandit til at tage min agn, der gik nok tæt på 1/2 times tid, før den første fisk viste interesse og tog 3-4 stykker brød som jeg med nød og næppe havde fået kastet derud med slangedaskeren, men den lod knageme mit fakeskum med krog blive tilbage Hmmm.. 10 minutter senere styrede 2 andre fisk tilbage med retning direkte mod skummet, den ene drejede desværre af, men den anden tog min agn uden tøven, så jeg kunne høre Slurpet ret tydeligt, Og jeg kunne nemt sætte krogen, og tog straks et volsomt udløb, men hver gang den nærmede sig mit net gik den fuldstændigt amok igen og stak af igen, dette gentog sig et par gange, men til sidst kunne jeg endelig lande en rigtig grov Skælkarpe.. Jahuuuu

Ikke nogen rekord, men altid underholdende at fiske på overfladen..

Video med skælkarpe: https://www.youtube.com/watch?v=hDPAdDxuu48

Knæk og bræk derude !!

Lækker koikarpe på match

Lækker koikarpe

Juni 2016

Tur til privat sø med en simpel matchstang & majs & Brød & nye Polaridbriller (MUSTAD) og en lille rygsæk, dette gav mig 7 kg mindre karper samt denne fine koikarpe - Som altid Genudsat igen i rette element.

Video med koikarpe: https://www.youtube.com/watch?v=ymh2Sk3Z0Y0

Knæk og bræk derude !!

Fødselsdags karpe på brød

Hårdt fightende basse på let grej

Fuld fleeeex

Juni 2016

Morgentur inden der kom gæster, tog jeg et smut til en lille sø, for at se om jeg kunne dappe en karpe, grejet var simpelt: 1 flåd, 1 krog og 1 stk. brød, uanset hvad så var der lagt op til en super fight på det lette gear.

Der gik en halv time før af en fiskene viste interesse og tog 3-4 stykker brød i overfladen, men lod selvfølgelig mit stykke ligge tilbage, kunne derfor hurtigt sætte mit kamera op og trykke på (REC) Senere kom der 2-3 fisk tilbage og de gik jævnligt til overfladen og en af dem inhalerede nu mit brød (SE VIDEO) den tog straks et par gode udløb, men hver gang den nærmede sig bredden gik den amok og stak af igen, men til sidst kunne jeg lande en fin spejler på 6,5 kilo.

Video med karpefight: https://www.youtube.com/watch?v=mNuTasnmtCw

Knæk og bræk derude !!

Russisk pragteksemplar på 26kg

Gudesmuk Russer poserer her i favnen

Maj 2016

Var blevet hooked på endnu en størtur, for dagen lugtede simpelthen bare af fisk (måske endda Storfisk !!) så afsted det gik og ankom til søen og monterede de 3 stænger op med pellets som alle blev dyppet i kriller snacks, og kastet ud i suppen og håbede på lidt held, efter at ha siddet og nydt et par kopper kaffe i den skarpe aftensol, kom der et par forsigtige nap som resulterede i en mindre Atlantisk stør på omkring 3-4 kilo som hurtigt kom retur igen, klokken var nu tæt på 22.00 og fik kastet stængerne om for nattens fiskeri og krøb ind i soveposen.

02,30 ca. kom der en makering på den miderste stang og jeg røg op med et sæt og fik gummistøvlerne trukket på og kiggede ud på stangspidsen med pandelygten, pludselig bliver linen strammet langsomt op, og jeg løfter stangen og får sat krogen resolut, men mærker fisken ryste voldsomt med hovedet hvilket giver nogle tunge stød, for derefter at stoppe op og stå helt stille et kort øjeblik, men nu tog fanden da godt nok ved fisken skal jeg love for, min 2,5 Lbs karpestang flexede totalt og min 45 kilos fletline blev trukket af hjulet til den store guldmedalje (Verdens Klasse) for der var intet at stille op i adskillige minutter, nu var det støren som bestemte fighten, med voldsomme hovedrusk fik jeg presset dyret stille og roligt op fra dybet og ind på det lave vand hvor pressingen og måtten ventede, et syn jeg sent vil glemme, den Russiske stør vejede hele 26 kg og var hele 160 cm lang - Det er sku for feeedt

Video med Russisk stør: https://www.youtube.com/watch?v=fA2UULl3Qxk

Knæk og bræk derude !!

Klasse Beluga stør i natten

Fantastisk fighter.

Maj 2016

Natten til den 1 maj var jeg ude og fiske igen efter stør og måske en karpe, stængerne blev hurtigt søsat, og gik ombord i min selvsmurte madpakke og kaffe  ved stængerne og nød den fine men ret kolde solnedgang, aftenen bød dog ikke på så meget udover en enkelt lille russer samt enkelte hug.

Natten havde nu skukket helt for lyset og den gamle mand her krøb i soveposen, men pludselig ved 3 tiden kører min højre bidmelder for fuld skrue og fik hurtigt givet et resolut modhug, kunne godt mærke at det var en ret stor fisk, så efter en god fight fisken kommer til syne i overfladen og landes sikkert, og den ny indkøbte 100 kilos vægt skulle nu stå sin prøve, og afsørede da også hurtigt at det var ny pr. på 19 kg og 150 cm.

Endnu en ny fisk til min artsbog :-))

Video med beluga stør: https://www.youtube.com/watch?v=uqhqoZqzivY

Knæk og bræk derude !!

Grusgravens Darth Vader

Ny pr. i Sibirisk stør

Dirty Devil er nu officialt godkendt

April 2016

En kraftig blæsende periode skulle ikke holde mig hjemme, og en hurtig mulighed for en enkelt overnatning i wekkenden, kastede denne flotte sorte og lidt speciale sibirisk stør af til mig på 15,2 kg og gav en rigtig fin fight, turen gav yderligere 1 lille Atlantisk stør og 1 Russisk stør, alle taget på dirty devil 20mm bollies fra Radical.

Knæk og bræk derude !!

6 Regnbue ørreder fra den lokale

Alle fisk blev genudsat igen

De kæmper nu ret godt

April 2016

3 timers fisketur til ålsbogård PogT, hvor de nyudsatte regnbueørreder virkelig var i hopla, for bare den halve time mine piger kiggede forbi rev jeg 3 fine fisk, den næste time skete der ikke så meget andet end 1 stor fisk mistet (Øv øv) op på hesten igen, hvilket i dag gav mig samlet 5 regnbueørreder + 1 enkelt guldørred.

 

Knæk og bræk derude !!

Video med Regnbueørred: https://www.youtube.com/watch?v=UARjVv5El5s

Størjagten blev belønnet

Ny personlig rekord i Russisk stør

April 2016

Har den sidste måneds tid jagtet en stør over de 10 kg, men ihærdighed belønner sig jo som regel til sidst, så i wekkenden lykkedes det så endelig at få denne fine russisk stør på land, som vejede nøjagtigt 16,5 kg, fisken var den største af 8 fisk.

Er livet ikke bare fantastisk !!

Video med Russisk stør: https://www.youtube.com/watch?v=URK7OLVZdq0

Knæk og bræk derude !!

Aalsbogaard Put og Take

Flotte regnbuer med næsten hele haler

Guldørred blev det også til

April 2016

Fin tur til min lokale sø som er aalsbogaard put & take, som igen er blomstret op med den nye ejer (Martin) som virkelig har skubbet gang i søerne igen, med flere nye spændende tiltag, gode omgivelser, fornuftige priser, konkurencer, højt humør samt selvfølgelig masser af flotte fisk.

Mit fiskeri gik helt okey i aften med 3 flotte regnbueørreder + 1 guldørred som alle blev genudsat igen, så andre kan få den samme glæde som jeg fik, desuden mistede jeg en stor ørred + havde en del flere hug - Nok fordi jeg er lidt rusten !!

Knæk og bræk derude !!

Fiskefeber gav Russisk Stør

Smuk og velfightende Russisk stør

Februar 2016

Jeg var taget til søen sidst i febuar på en dagtur, men det var bare hunde koldt og størene var meget svære at få til at hugge, men det hele vendte dog den sidste time, hvor et forsigtigt pilleri på den 20mm pellets udløste et solidt tilslag i den anden ende, og stod nu stille ude på ca. 9 meter vand men heldigvis blev bunden levende igen.

Fisken tog mange fine udløb og rev linen af hjulet for fulde brag, og gik atter dybt men efter ca. 10 min fight viste fisken sig i overfladen, og først der kunne man se at det var en russisk stør som jeg ikke har i arts bogen før nu, fisken blev vejet til 9,8 kg og ny stør PR. for mig, så 3 hurtige billeder og genudsat igen.

Knæk og bræk derude !!

 
© Copyright 2019 / All Right Reserved
 
Mvh. Allan Nielsen