August 2019
En dejlig fisketur med min far, som vi begge har glædet os til, hvor vi ville prøve et stræk i en Å han havde fået lov til at fiske på, men det gav desværre intet denne eftermiddag, så da den gamle var blevet godt træt oh ville hjem, og jeg stadig ikke havde givet helt op endnu, ville jeg selvfølgelige prøve i mit velkendte rende et par timer mere.
Så afsted igen mod et andet vandløb, og på trods lidt manglende tiltro, nedbør og vandstand skulle der fiskes, jeg går stille og roligt i gang med fiskeriet, de første par strækninger sker der absolut intet, men der jeg lander til et snævert 45 graders sving med bare lidt dybde i, hamre en god fisk endelig på wobbleren, og en kort fight kunne begynde og inden jeg fik set mig om lå den sikkert i nettet, en flot sommerfisk på 1,85kg 52cm, kort efter landede jeg endnu en fin fisk på 47cm.
Så igen en fantastisk dag ved de fynske Åer.
Knæk & bræk derude !!
Juli 2019
Manglende nedbør & vand temperaturer over det normale, samt mange soltimer og en ret kraftig grødevækst havde gjort fiskeriet nærmest umuligt mange steder i vores mindre Åer, meeen!! spinnekæppen stod derhjemme og var rigget op til narrestreger, så hvorfor ikke prøve et par timer, den første tur gav kun et par småfisk, men Jeg skræmte dog en rigtig stor fisk som lavede en voldsom trykbølge og var pist væk nedstrøms.
Aftenen efter skulle atter brug...es ved åen i forsøget på om den var klar, Jeg går i gang og fisker lystigt derudaf og fortsætter et godt stykke nedad strækket, da jeg kommer til stedet hvor jeg skræmte fisken fra igår, kaster ud og har en meget forsigtig makering på snurrebassen fra OGP-Paint, kaster derfor ud igen og den forsøger sig igen / Måske fejlhug - Først 3 gang bliver gennemløberen taget med et smæld, og tiden stod stille, hvor stor er den egentlig ?? for den går pænt dybt i svinget og fighter rigtigt godt, meeen luften går dog relativt hurtigt ud af ballonen og jeg kan nette denne fine havørred på 65cm og 2,8kg, turen gav endnu en havørred på 55cm og 1,8kg,
Begge fisk blev genudsat igen efter et par hurtige knips med kameraet, med et gensyn for øje.
En fantastisk tur trods den lave vandstand !!
Knæk og bræk derude !!
Juni 2019
Endnu en sudertur stod for døren i starten i juni, hvor planen var at jeg skulle fiske både sen aften og tidlig morgen, så jeg ankom kl 20,00 og fik pakket grejet ud og fik spist den medbragte madpakke, den blev slugt på rekordtid for det var jo længe siden (ca. 3dage) og fiskefeberen havde nået det niveau, der nu gjorde at min gamle krop var spændt som en flitsbue og hænderne rystede en smule når krogen skulle agnes.
Det første forsigtigt hug kom omkring kl 21,30, samtidig med at vor herre besluttede sig for at åbne himlen og lade sit klare vand regne over det fynske, han mente sågar også, at der skulle tages blitz-lys af begivenheden så jeg valgte at fortrække mig fra kulfiber-klingen jeg havde i hånden, valgt derfor at få fodret ligt op og gå tilbage til bilen for at få nogle timer på øjet. Jeg vågnede kl 03,55 til mobilos der bimlede og lyste hele bilen op, regnen var stoppet og vinden havde lagt sig. Det så langt bedre ud end da jeg lagde mig, så fiskefeberen var vendt tilbage.
Tilbage ved bredden var der allerede boble plamager, som er sikre tegn på fisk og humøret steg nu gevaldigt, men det skulle dog vise sig at suderne ikke bare gav ved døren denne morgen og frustrationen steg i takt med de manglende fisk, der var dog stadig tegn på liv og suderne sparede ikke på de der små nusse-pusse hug som man aldrig rigtig ved hvad bliver til.
Jeg riggede endnu en matchstang til, og vi skulle helt hen mod kl. 7,30 før tingene vendte sig til det bedre for mig, for pludselig stod jeg med hvad der skulle vise sig at være en af mine bedste han-sudere i fangstnettet, en utrolig smuksak med flotte proportioner, uden at være decideret fed. Den 2,9kg tunge suder blev taget på ekstra stangen og dermed var turen nu reddet, de efterfølgende par timer gik hurtigt og jeg fik rent faktisk tillusket mig yderligere 2 lidt mindre modeller i keepnettet.
De 3 Suder blev taget på flådfisket majs, tippet med rød maddikke
Knæk og bræk derude !!
Maj 2019
Var afsted kl. 04,00 denne regnfulde morgen i maj på min første tur efter sudere, men det skulle vise sig at det ikke var helt nemt, da masser af små rudskaller havde valgt at invadere matchflådet & hele foderpladsen så det var umuligt at komme ned til bunden.
Den sidste time lykkedes det dog at kunne komme til bunden engang imellem, jeg fodrede faktisk kun med dåse majs og pellets og hampfrø ude ved matchflådet.
April 2019
Vejret var fantastisk denne dag midt i april, alt andet end en fisketur ville da godt nok være dumt, jeg tog derfor en tur til Åen, som stort set aldrig skuffer mig, valgte en plads jeg ikke tidligere har fisket på.
Derfor blev takeAparten atter rigget op i 11 meters længde - Med 2top kits med små flåd på hhv. 1-2 gram, så der kunne skiftes lidt rundt, og foderet var 1del bigfish + 1del blackmagic, samt lidt maddiker, orm, majs.
Efter godt 3 1/2 times fiskeri kunne jeg indveje samlet 5,6 kg fisk, med den største rimte på 56cm og 2,4kg.
Knæk og bræk derude !!
Video med genudsætning af rimte: https://www.youtube.com/watch?v=LxeWVM-KDN0
Seneste kommentarer
og jeg vil spørge om jeg må bruge billedet (med kilde angivelse) på dette faktaark. Jeg sender dig gerne udkast til faktaark. MvhEja
Hej Allan,
Favrskov Kommune skal til at gøre livet bedre for fiskebestanden i Granslev Å. Jeg skal lave et faktaark om projektet. Jeg har fundet dette billede du har taget af en gydende ørred,